STENBJERG LANDINGSPLADS

Ved Stenbjerg Landingsplads ligger en samling af de karakteristiske hvide redskabshuse fra omkring år 1900, hvor der blev drevet kystfiskeri fra stranden. I dag fritidsfiskes der med mindre både, der kan håndteres med en traktor. Lokale kræfter vedligeholder de gamle bygninger, så landingspladsen fortsat udgør et autentisk miljø. Husene tæller også et redningshus, som indeholder en udstilling om Stenbjergs historie med særlig vægt på redningsvæsenet. I et af husene er også indrettet et lille bemandet besøgscenter for Nationalpark Thy.



www.nationalparkthy.dk