MENNESKET VED HAVET

Ved stranden lidt nord for Esbjerg står et hovedværk i dansk kunst, Svend Wiig Hansens ”Mennesket ved Havet”. Den imponerende, 9 meter høje skulptur hilser Esbjergs rejsende fra søsiden velkommen. Mennesket ved Havet blev rejst i 1994, da Esbjerg kunne fejre 100-års jubilæum som selvstændig kommune. Skulpturen, der er udført i hvid beton, skildrer det rene og ufordærvede menneskes møde med naturen.

www.vadehavskysten.dk