I ørnereservatet kan du komme helt tæt på himlens konger, ørnene, når de udfolder sig lige over hovedet på publikum. Du kan opleve havørnen med dens enorme vingefang, kongeørnen, som er himmelrummets ubestridte storvildtjæger, samt vandrefalken og jagtfalken med deres uforlignelige flyvekunst og jagtteknik. I reservatet lærer du at beundre og forstå rovfuglene, og ser, hvordan falkonererne træner falkene. Udover forevisningerne kan du også gå en tur gennem udstillingen, som bl.a. byder på smukke naturfotografier af rovfugle.
www.eagleworld.dk
