HIRTSHALS FYR

Hirtshals Fyr på toppen af Stenbjerg er et smukt vartegn for Hirtshals. Fyret blev indviet i 1863 og
er bygget i kong Frederik den VII’s tid. Kongens monogram pryder tårnet lige over indgangsdøren. Hirtshals Fyr er 35 meter højt og har en lyshøjde på 57 meter. Der er 144 trin til toppen, og herfra er der fantastisk udsigt over Skagerrak og Vendsyssel. På fyret findes i ferieperioder en lille kaffestue, som serverer hjemmebagt kage.

www.hirtshals-fyrtaarn.dk