Cykelvenlig overnatning med Bed+Bike

Få den bedst tænkelige cykelferie i Danmark

Når man er på cykeltur, er det rart at kunne stille cyklen i et aflåst skur for natten. Det er også godt at kunne låne en pumpe, sådan at dækkene er toptunede til dagens etape. Eller måske låne lidt værktøj. Og cykelferien bliver så meget bedre, når man ved, at overnatningsstedet har de faciliteter, man har brug for som cyklist.

Derfor har en kreds af overnatningssteder - campingpladser, hoteller, vandrerhjem, kroer etc - valgt at tilslutte sig ordningen "DK Bed+Bike".

På et DK Bed+Bike kan du være sikker på, at man tager godt i mod dig og din cykel.

Planlæg din tur

På nedenstående kort kan du se ruter og Bed+Bike steder samt nyttig information.

Klik blot på ikonerne for at finde inspiration til din næste cykelferie. Ønsker du at printe et udsnit af kortet, så tryk på printerikonet i øverste højre hjørne.

Ved planlægning af overnatning og besøg hos attraktioner under cykelturen er guiden et godt værktøj.

1: Vælg kategori. 2: Klik på ønsket sted. 3: Klik på "Tilføj til guide". 4: Klik på "Min Guide" i toppen af kortet. 5: Print listen. 6: Nyd cykelturen.